Artikler, bøger, publikationer, o.s.v.
TALENTSPOTNING - hvordan? Af cand.pæd.psyk. Ole Kyed John F. Kennedy sagde engang: "A child miseducated is a child lost". I Danmark er der i de senere år kommet mere og mere fokus på talenter og børn med særlige forudsætninger. Skal Danmark klare sig i den globaliserede verden, skal alle børn have den bedst mulige uddannelse - også de talentfulde og særligt begavede. Denne artikel vil ud fra en teoretisk synsvinkel beskæftige sig med talentbegrebet og hvorledes vi spotter og udvikler talenter. Regeringen støtter allerede det legitime i at være dygtig - til andet end det kreative. Vi skal pleje vore talenter for at gøre Danmark til et førende videnssamfund. Og det er der god grund til iflg. videnskabsjournalist Lone Frank, der i sin nye bog: Klonede Tigre, konstaterer, at "Asia-terne rykker, mens vi i Vesten snorksover". Vi kan ikke hvile på gamle laurbær, mens Asien satser på de nyeste teknologier og talent-udvikling. Ved et besøg i Korea i sommeren 2004 ­ 8th Asia-Pacific Conference on Giftedness - erfarede jeg, at undervisningsministeriet havde etableret en særlig udviklingsafdeling med 20 ansatte, der havde til opgave på forsknings- og praksisniveau at understøtte og facilitere under-visningen af de dygtigste elever primært i grunduddannelserne. Afdelingen er i år udvidet med ca. 10 medarbejdere. Der satses og investeres ­ ikke blot snævert fagligt som tidligere, men nu også personligt trivselsmæssigt, hvilket ses af de asiatiske indlæg ved den netop afholdte 16th Biennial World Conference i New Orleans, arrangeret af World Council for Gifted and Talented Children. Hvem er de talentfulde? At få øje på og spotte de talentfulde elever kræver, at vi ved, hvad det er vi skal se efter og forstå, hvad talentbegrebet indbefatter. Det kræver vilje til at tilegne sig ny viden, få ny indsigt og åbne sanserne for, hvilke karakteristika vi skal søge efter. Jo før i barnets udvikling jo bedre. Alt for ofte taber børn lysten til at lære i de første skoleår. (Hansen et al. 1992) I Talent Camp 05, arrangeret af Undervisningsministeriet, defineres talent som Børn og unge der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, og som går i almindelige skoler og institutioner. Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Iflg. dansk tradition har holdningen været: "Alle mennesker har et potentiale, der skal udvikles optimalt og mest muligt." Det enkelte menneskes værdighed og rettigheder må erkendes og respekteres i uddannelsessystemet, såvel som i andre områder af livet. Hvorfor så sætte fokus på de særligt talentfulde? Ikke blot fordi det er politisk korrekt og in, men fordi det er samfundsøkonomisk nødvendigt, og tilmed en etisk forpligtelse i henhold til FN's børne- og menneskerettighedskonventioner med demokratisk respekt for det enkelte individs udfoldelsesmuligheder. At spotte de talentfulde er en væsentlig forudsætning for at kunne udvikle særlige programmer, der kan matche og udfordre disse børn og unge i uddannelses-systemet. John F. Kennedy sagde: "A child miseducated is a child lost". Det er et værdigt mål at satse på landets yngste borgeres optimale udviklingsbetingelser i et dynamisk, trivselsfremmende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø, hvor faglige udfor-dringer og personlig motivation ud fra den enkelte elevs behov er ledetråden. Talentbegrebet Mange, heriblandt forskere, har i flere generationer - og uden at være nået frem til noget entydigt - forsøgt at definere begrebet talent, intelligens og særlig begavelse, ("giftedness" eller "highly able", som ingenlunde er særlig præcise eller definitorisk klare). Tværtimod eksisterer der divergerende opfattelser af dette meget komplekse begreb. (Kokot, 2001). På dansk har vi valgt begrebet: Elever med særlige forudsætninger (Baltzer, Kyed et al, 2002). hvilket henviser til et eller flere særlige udviklingspotentialer inden for såvel traditionelt skolefag-lige som kreative og praktisk/musiske områder (Persson, 1998). Elever med særlige forudsæt-ninger kan for så vidt også have særlige behov, som kræver særlig hensyntagen og plan-lægning. Allerede i 1874 definerer forskeren Galton det at være særdeles velbegavet med karakteristika som: Fuld af energi, sundt helbred, uafhængig, engageret, levende forestillingsevne, hurtig associations- og opfattelsesevne, stærk målrettet motivation. En anden forsker, Terman, definerer i 1920'erne høj begavelse som en høj generel intelligens (G faktor), der kan måles via intelligenstests, såsom sprogudvikling, analyse/syntese, klassifikation i over- og underbegreber, beslutningsprocesser etc. Der er med tiden udviklet mange forskellige intelligenstests med stor indvirkning på det pædagogiske arbejde i skoleverdenen, og der lægges stadig stor vægt på intelligensmålinger, om end fokus er mere på barnets funktion. Gradvist bevæger vi os i retning af, at særlige personlige kvaliteter spiller en lige så stor rolle som de kvantitativt målelige (via IQ-tests og diverse standpunkts, færdigheds- og diagnosti-cerende prøver). Omgivelsernes indflydelse på udviklingen af intelligensbegrebet, og deraf følgende talentudvikling, anses for mere og mere betydningsfuld. Synspunkter, der omfatter begavelse som en helhed, vinder større og større indpas i den aktuelle pædagogiske forståelse. Dette gælder forskere som Renzulli, Tannenbaum, Mönks, Clark og Gagne. Renzulli's definition, kendt som "triade definitionen" er et godt eksempel på et syn på begavelse, hvor en høj IQ-kvotient ikke er det primære. Han mener, at meget begavede mennesker, som bidrager væsentligt i et samfund, i deres personlighed altid rummer tre afgørende faktorer: Særlige evner over gennemsnittet, engagement i opgaverne og kreativitet. Fig. 1 - Renzulli's grafiske definition af begavelse. (Renzulli 1978) Mönks triade model udvider Renzulli's definition ved at tilføje endnu en triade. Den består af de tre sociale elementer, hvori ethvert barn udvikles: nemlig skolen, familien og kammeraterne. Fig. 2 - Mönks triade model. (Mönks 2005)   Tannenbaum (1983) ser ligeledes den høje begavelse som mere end usædvanlige medfødte evner. Særlige evner og intellektuelle kvaliteter er ikke en garanti for fremragende præstationer. De fremkommer i interaktion med omgivelserne. Tannenbaum ser fem vigtige faktorer: - G-faktoren ­ eller den generelle intelligens - Specielle evner på et særligt område (f.eks. musiktalent) - Ikke intellektuelle personlighedsfaktorer (vedholdenhed, socio-emotionelle evner etc.) - Udfordrende, støttende omgivelser der kan fremme de særlige evner - At være på det rette sted på det rigtige tidspunkt Fig. 3 - Tannenbaum's fem faktorer for høj begavelse		B. Clark (1988) lægger sig tæt op ad Tannenbaum's psyko-sociale vinkling på intelligensbegre-bet. Hun anerkender 4 specifikke hjernefunktioner som betydningsfulde i et understøttende miljø, nemlig: Tanker, følelser, intuition, sansning. Ingelligens kræver ikke blot brug af rationel analytisk tænkning, men også spatielle og holistiske hjerneprocesser indbefattet følelses-mæssig, fysisk, sansemæssig og intuitiv tænkning. Hun ser integrationen af disse funktioner førende til kreativitet som nogle af de væsentligste kendetegn for høj begavelse. Høj begavelse ses således som en dynamisk interaktiv proces, hvor udviklingen sker i et samspil mellem det genetiske evner og de muligheder, omgivelserne giver. Hvis interaktionen mellem barnet og omgivelserne er tilfældig og uden plan, så vil barnets potentielle muligheder blive begrænset. En sådan begrænsning kan iflg. Clark give en forskel i intelligensmålinger på ml. 20 og 40 points. Fig. 4 - Omgivelsernes indflydelse på udviklingen af barnets potentialer (Clark 1988) Hvis omgivelserne derimod laver en målrettet, planlagt og stimulerende undervisning vil barnets potentialer udvides. Hvadenten man som prof. Joan Freeman, grundlægger og mangeårig præsident for European Council for High Ability (ECHA), betoner arvens betydning eller som den amerikanske prof. Barbara Clark, tidl. præsident for World Council for Gifted and Talented Children, vægter omgivelsernes betydning, så er de enige om, at der er behov for at spotte og udvikle talenter, ikke blot for personernes egen skyld, men også for samfundets. Vi har ikke råd til at tabe talenterne på gulvet. Talentspotning At spotte talenter er således ikke entydigt. Det afhænger af talentets art og karakter, omgivel-sernes holdning, levevilkår og kultur, såvel som vægtningen af personlige karakteristika. Mål og metode afhænger af, hvad det er vi skal spotte. Skal man f.eks. spotte et musiktalent, forud-sætter det en fag-faglig viden, en pædagogisk-psykologisk forståelse for udvikling af talentet og indsigt i talentets kulturelle baggrund og levevilkår, ikke mindst omgivelsernes opbakning og støtte til udvikling af talentet. Uanset talentets art vil der være nogle fælles parametre, der skal tages hensyn til: Fag-faglig kendskab til det fagområde, vi vil spotte En pædagogisk-psykologisk forståelse for, hvorledes de iboende talenter kommer til udtryk. (motivation, vedholdenhed, koncentration) Personens livsvilkår (herunder personlig støtte fra de nære omgivelser) og den konkrete kontekst, hvorunder talentet kommer til udtryk. Endelig har kendskab til personens kulturelle baggrund betydning for spotning og udvikling af et talent. Jo ældre barnet er, jo mere fagspecifik kan man være i spotningen, og jo yngre barnet er, jo mere generelt må man vurdere og mindre i specifikke kompetencer. I grundskolen vil det således ikke være tilstrækkeligt at spotte kompetencer ud fra faglige test og standpunktsprøver alene. De måler specifikke kompetencer i konkrete situationer. Vi er nødt til at sammenholde dette med eksempelvis barnets motivation, engagement og kreativitet, evne til at tænke alternativt divergent, mere abstrakt, komplekst og i overbegreber. Vi kender alle til sammenhængen mellem at være glad for et fag og en lærer og som følge opnå gode faglige præstationer. Megen underydelse hænger sammen med mangelfuld trivsel og motivation på grund af utilstrækkelig opbakning og udfordring, og manglende øje for barnets almene eller specielle evner. Indsigt i barnets levevilkår og kulturelle baggrund, herunder personlig opbakning fra omsorgs-personer er en vigtig faktor, som det f.eks. kan komme til udtryk i skole/hjem samarbejdet. Det er et kendt fænomen, at "æblet ikke falder langt fra stammen". Der er stor sandsynlighed for, at den sociale og kulturelle baggrund videreføres med fare for, at et talent ikke bliver opdaget og/eller mangelfuldt udfordret. Men vi ved også fra undersøgelser (DPI 1992), at de mennesker der bliver mønsterbrydere har haft mindst én gennemgående voksen omsorgsperson eller mentor, som har bakket dem op, vist dem tillid og fastholdt dem i et udviklingsforløb. Talentspotning i grundskolen forudsætter flere iagttagelser og beskrivelser af et barns funktion fra forskellige sammenhænge i og uden for skolen. Barnets kompetencer kan komme til udtryk på forskellige vis, afhængig af kontekst og situation. Her er hverken intelligensprøver, færdigheds- eller standpunktsprøver tilstrækkelige redskaber. Nogle talenter spottes bedst i procesforløb. Vi har brug for at sammenholde disse med procesbeskrivelser af måden, barnet arbejder på i forskellige sammenhænge og ikke mindst lytte til barnets egen opfattelse og engagement, men også til forældre og andre betydningsfulde omsorgspersoners (herunder kammeraters) beskrivelser af barnets funktion og præstationer. Jo ældre barnet bliver, og jo mere talent-fokuseret barnet kan være, jo mere bør det inddrages med henblik på selvreflektion. På grundlag af det foreliggende hælder jeg således til en spotning ud fra en holistisk forståelse af et barns talentpotentiale, hvor det medfødte potentiale udvikles gennem samspillet med omgivelsernes stimulering og udfordring. Nogle samspil og relationer er mere udviklingsbefor-drende end andre. Et talent kommer tydeligst til syne, hvor et barn oplever sig forstået, set og hørt som den person, han/hun er. Dobbelt exceptionelle børn I de overordnede betragtninger har jeg taget udgangspunkt i almindelige børn og unges udvik-ling og ikke konkretiseret de særlige forhold, der gør sig gældende, når et barn kan have et særligt talent inden for specifikke områder, og samtidig have indlæringsvanskeligheder inden for et andet. Det være sig opmærksomheds, koncentrations- og kontaktvanskeligheder, dyslexi etc. Disse dobbelt exceptionelle børn kræver en særlig forståelse og indsigt. Hvor mange taler vi om? Hvor stor er talentmassen? Udfra det traditionelle syn på IQ-testning, har man vurderet ­ alt afhængig af, hvor man lægger snittet på en normalfordelingskurve - at 2-3% af en årgang har særlige forudsætninger. Eksempelvis kalkulerer Mensa med ca. 2% ud fra IQ-standardiseringer. Jeg ser dog gerne, at vi - hvad talentbegrebet angår - tænker langt bredere, idet jeg betragter talentmassen som værende langt større, og vi kan roligt tage udgangspunkt i den bedste _ af en årgang, idet erfaringen siger, at en stor del af talenterne vil underyde i standardiserede tests, færdighedsprøver o.lign. Måske vil Landaus (1990) opdeling i tre niveauer være brugbar, idet han taler om: Talent, høj begavelse og geni. Talent kommer almindeligvis til udtryk inden for et specifikt område (akademisk, sportsligt eller kunstnerisk). Høj begavelse er et mere gennemgående personlighedstræk, som manifesterer sig i et højt kompetenceniveau såvel kulturelt, socialt og/eller akademisk. Geni er et meget sjældent fænomen, der manifesterer sig som talent, exceptionel intellektuel forståelse og/eller præstation på et internationalt niveau. Hverken talent, høj begavelse eller geniet vil komme til syne og udvikles uden omgivelsernes stimulation og omsorg. Derfor er talentspotning nødvendig. Hvad angår mere konkrete metoder og redskaber for talentspotning vil der være behov for udvikling og afprøvning af metoder, målrettet konkrete talentområder. I forbindelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes pilotprojekt: "Elever med særlige forudsætninger", udarbejdedes en folder til brug for identificering af elever til deltagelse i projektet. Der vil være behov for at sætte fokus på efteruddannelse af lærere og andre professionelle, således at de inden for deres konkrete fagområde er klædt på til at kunne spotte, identificere og udvikle talenter. Litteratur Clark, B: 1988. Growing up gifted. Columbus. Merrill Publishing Company Freeman, J: 1985. The psychology of gifted children ­ perspektives on development and education. Chichester: John Wiley & Sons. Gagne, F: 1985. Giftedness and Talent: Re-examining a re-examination of the Definitions. Gifted Child Quarterly 29:109. Hansen, V.R, m.fl. 1992 Tidlige Læsere. København, Danmarks Pædagogiske Institut Kokot, S: 2001. Understanding Giftedness.- A South African Perspective Radford House Kyed, O, Baltzer, K: 2002 Undervisning af elever med særlige forudsætninger, Kroghs Forlag Landau, E. 1990 The Courage to be gifted. New York, Trillium Press Lyngby-Taarbæk Kommune (2001) Folder: Information til lærere og forældre. Til brug for umiddelbart identificering af elever Mönks, F, Ypenburg, I2005 Unser Kind ist Hochbegabt, Reinhardt, München Persson, R: 1998 Annorlunda land. Särbegåavningens psykologi. Almquist and Wiksell, Stockholm Renzulli, J. 1978. What makes giftedness? Re-examining a definition. Phi Delta Kappan, 60: 18-24. Tannenbaum, A.J., 1983. Gifted Children. Psychological and educational perspectives. New York: Macmillan Publishing Company MS Word dokument - klik her

Til toppen