|
Talent i skolen - identifikation, undervisning
og udvikling
Poul Nissen,
Kirsten Baltzer,
Ole Kyed
|
|
|
Udvikling fra begavelse til talent starter
ved fødslen, og nyere forskning viser, at talent kan øges
eller mindskes over tid, samt at de relationer, som velbegavede
og talentfulde børn indgår i, har stor betydning
for opretholdelse af erhvervede talenter. Skolen er derfor en
vigtig arena for udvikling af de talentfulde børn. Forskning
viser endvidere, at mange af de særligt begavede børn
har brug for flere udfordringer end deres kammerater i almindelighed.
Samtidig repræsenterer mange af dem et uudnyttet potentiale,
der kan medvirke til at opfylde politikernes målsætning
om, at danske elever skal blive blandt verdens bedste. Men hvordan
støtter skolen op om de særligt begavede elever?
Og på hvilken måde kan den enkelte lærer tilgodese
de talentfulde børn i undervisningen?
Talent i skolen identifikation, undervisning
og udvikling inddrager den nyeste danske og internationale pædagogiske
forskning inden for talentpleje og byder ind med initiativer,
der kan støtte op om de særligt begavede børn.
Gennem konkrete cases og introduktion af begrebet til "Potentialeorienteret
undervisningsdifferentiering" får læreren inspiration
til planlægning og undervisning af fagligt indhold, der
også udfordrer de særligt begavede børn. Endelig
præsenteres en praksisnær ramme for identifikation
og beskrivelse af børn, der antages at have særlige
talenter eller forudsætninger og forslag til, hvordan man
kan sikre, at talentudvikling fortsat finder sted.
Vejledende pris: kr. 198,40
Kan købes hos Dafolo Forlag eller i alm. boghandel.
|