|
Projekt elever med særlige forudsætninger
Lyngby-Taarbæk
Uddrag fra den afsluttende rapport
Resumé
Projektet: Skolens mode med
elever med særlige forudsætninger sætter
fokus på et af skolens kontroversielle og uopdyrkede områder,
- udfordring af elever med stort indlærings- og talentpotentiale.
Projektet er banebrydende i Danmark inden for et i de seneste
årtier tabubelagt område. Folkeskolens kultur har
traditionelt været gearet til at tage hånd om den
store brede gruppe elever og de ressource
svage.
I den 4-årige periode projektet
har eksisteret er der bl.a. med udgangspunkt i OECD under-søgelser
over danske skoleelevers faglige kompetence, og med initiativer
fra den danske regering, rettet øget opmærksomhed
generelt på børnenes faglige udbytte af skolegangen
og mere specielt på talentudvikling af de ressourcestærke.
Hvor det tidligere var nørdet
og ikke 'in' at være klog og dygtig, tillægges ordene
i dag andre mere positivt ladede medbetydninger.
Forsknings-udviklingsprojektet
har bevaret sin oprindelige udformning med et bredt perspektiv
og med øjenåbnerkarakter, selv om de søgte
økonomiske midler til forskningsdelen ikke er blevet bevilget.
Projektets formål:
1. at få en bedre forståelse
af situationen for børn med særlige forudsætrninger
i Folkeskolen
2. at udvikle metoder til at udvikle skolens muligheder for at
rumme børn med særlige forudsætninger. Metoderne
skal virke i barnets og skolens hverdag
3. at få en bedre forståelse for, hvad det indebærer
som forældre at have et barn med særlige forudsætninger
samt at pege på udviklingsmuligheder.
Projektets formål uddybes i en række forskningsspørgsmål,
der omtales i rapportens kapitel 1.
Med udgangspunkt i en forstadskommune
nord for København, Lyngby-Taarbæk, har projektet
fulgt de indstillede børn gennem årlige screeninger
og samtaler med børn, forældre og lærere.
Lærerne har i samarbejde med den pædagogisk konsulent
tilknyttet projektet udarbejdet en profil baseret på screeningsdata,
og beskrivelser af børnenes faglige, sociale og følelsesmæssige
funktion i som uden for skolen. Herudfra er der målsat,
evalueret og tilrettelagt undervisning.
Folkeskolen befinder sig i en
omstillingsperiode med mange krav om ændringer i retning
af en mere rummelig og fleksibel skole, med klare mål for
undervisningen og et højt fagligt niveau, samt indførelse
af evalueringskultur.
Selv om lærere er åbne
og indstillede på at undervisningsdifferentiere for de
dygtigste elever, savner de politisk, administrativ og konkret
opbakning udmøntet i faglige efteruddannelseskurser vedr.
identificering og undervisningsmetoder, samt udvikling af materialer.
Lærerne har brug for lokale netværk og sparringspartnere
i kommunen og på skolen.
Børnene giver udtryk for,
at de ønsker faglige udfordringer og gerne vil arbejde
med svære opgaver og faglig fordybelse. En del vil gerne
arbejde sammen med andre jævnbyrdige, der kan udfordre
dem. Eleverne værdsætter lærernes opmærksomhed
ved de individuelle lærer/elev, og at de bliver medinddraget
i planlægning, målfastsættelse og løbende
evaluering. Børnene ønsker at være en naturlig
og accepteret del af klassens fællesskab, og gerne med
accept for deres særlige interesser.
Forældrene er opmærksomme
på børnenes almene trivsel og er bekymrede for børnene,
når de fortæller, de keder sig i skolen. Ikke mindst
når de mistrives og udviser uhensigtsmæssig adfærd
går bekymringerne på, at det kan have en uheldig
afsmitning på børnenes arbejdsholdning og vaner.
Et tæt skole/hjem samarbejde baseret på klare informationer
og tydelige forventninger skal kunne ses omsat i konkrete tiltag
og præstationer hos børnene.
Det er bemærkelsesværdigt
på grundlag af elev/lærer/forældrebeskrivelserne,
at der ud af den samlede børnegruppe i projektet er en
forholdsvis stor procentdel af børnene, der "mistrives",
idet næsten halvdelen af børnene har flere eller
langt flere vanskeligheder end hvad der er almindeligt for en
dansk børnegruppe på samme alder.
På grundlag af erfaringer
indhøstet i projektforløbet og via udenlandske
erfaringer giver det mere mening at undervisningsdifferentiere
for en bredere gruppe på 10-20% af de dygtigste i en klasse/årgang
end et separat individuelt tilrettelagt forløb. Nogle
af eleverne har haft glæde af at kunne fordybe sig med
jævnbyrdige i interessegrupper uden for skoletiden.
Projektet giver eksempler på,
at det at springe en klasse op for enkelte elever kan være
en god løsning, idet det viser sig at eleven ikke blot
fagligt får større udbytte, men også socialt
kommer til at trives bedre og personlighedsmæssigt modnes.
Ligeledes gives eksempler, hvordan man i skolens dagligdag kan
organisere en undervisning, f.eks. via interessegrupper, niveaudeling
m.v.
Rapporten omtaler et begrænset
internationalt litteraturstudie, ligesom der er en kort beskrivelse
af andre danske initiativer på området. Antallet
af initiativer i Danmark er stigende i takt med den stigende
interesse for problemstillingen.
I kapitlet om perspektivering
og anbefalinger peges der på mulige og fremadrettede tiltag
i den danske folkeskole, herunder udnyttelse af it i form af
et debatforum for lærere og forældre og en internetskole
for børnene.
Diskussion og perspektivering
Data fra Lyngby-Taarbæk
projektet er baseret på et relativt begrænset elevmateriale,
men har givet strømpile, der peger i retning af:
At lærere har brug en bredere
viden om, hvordan de spotter og identificerer elever med særlige
forudsætninger.
At skoleledelse og lærere
har brug for specifik viden om, hvordan de organiserer og planlægger
undervisningen for elever med særlige forudsætninger.
At lærere prioriterer tid
til den enkelte elev og lærer/elev samtaler.
At elevernes aktive medinddragelse
i planlægning og evaluering af deres undervisning er central
for deres udbytte af undervisningen.
At skole/hjem samarbejdet er
højt prioriteret og med et højt informationsniveau.
At forældreopbakning og
-støtte er væsentlig.
At lærere og forældre
har forståelse for, hvad det betyder for en elev at have
særlige forudsætninger og måske opleve sig
anderledes, da dette er af afgørende betydning for kammeraternes
opfattelse og accept.
At mange elever har følt
sig lettede ved at være blevet identificeret og få
deres behov imødekommet, selv om nogle i begyndelsen var
bekymrede.
At eleverne ønsker at
blive fagligt udfordret mere.
At forældrene har en positiv
holdning, men meget ofte er utålmodige og ønsker
hurtige resultater.
Vi mangler systematisk dokumentation
vedr. undervisningsforløb og af elevernes faglige, sociale
og personlige udvikling. I et nyt forskningsprojekt må
der tages højde for denne problemstilling. Vi har data
via screeninger af de enkelte elever. Profilskemaerne er bredt
formuleret, så de kan danne udgangspunkt for handleplan
og forløb, men har ikke en detaljeringsgrad, som
gør det muligt at koble mellem screeningsresultater og
undervisningsmæssige tiltag.
Erfaringen viser, at når
man søsætter et projekt, som er banebrydende, så
ville det være en god idé at starte mindre bredt
og ambitiøst og mere afgrænset og målrettet.
Vi tog udgangspunkt i et helt skolevæsen. Det ville have
været hensigtsmæssigt at samle kræfterne om
få skoler og klasser. Et ændret projektdesign, hvor
vi ikke i samme grad har måttet satse på frivillige
assistenter, kunne have gjort projektet mere sammenhængende
og overskueligt. I dag ville vi lægge vægten i udviklingsdelen
ved at understøtte aktørerne (lærer og elev)
i udviklingen af undervisningsformen, materialer og metodeudviklingen
inden for de forskellige fagområder.
Det har vist sig vanskeligt for
de enkelte projektlærere at få kollegial opbakning
og forståelse, da der måske kun var en enkelt projektelev
på skolen. Det har ligeledes været vanskeligt f.eks.
at danne hold med jævnbyrdige inden for såvel klasse
som fag. Eksempelvis vil et enkelt fag for afgrænsede årgange
gøre det lettere at organisere og styre med mulighed for
faglig sparring til lærerne i deres nærmiljø,
jf. matematikprojektet i Århus. (Mogensen, A, 2004).
Da der ikke findes konkret undervisningsmateriale
på dansk, henviste vi til engelsk litteratur til inspiration
for lærerne. Dette fik ikke den store afsmitning på
den daglige praksis, da lærernes forberedelsestid blev
prioriteret til mange andre presserende gøremål.
Det krævede stort engagement og frivillig indsats at fordybe
sig i den udenlandske litteratur.
I de tilfælde, hvor skoleledelsen
har vist en særlig interesse i projektet, har der vist
sig mulighed for at organisere sig alternativt. Eksempelvis har
en lærer fået mulighed for at undervise interessegruppen
i matematik 2 timer ugentlig. Tilsvarende har det vist sig positivt,
at en lærer har fået mulighed for at kunne tage individuelle
samtaler med projekteleverne på skolen, ligesom der er
blevet eksperimenteret med at undervise 2-3 elever sammen i projektforløb
på tværs af årgange.
Udover at projektlærerne
fik tildelt et begrænset antal timer (10 timer årligt)
til deltagelse i projektmøder omkring planlægning
og evaluering af undervisningen og udvikling af elevprofiler,
så skal mange læreres holdning forstås på
baggrund af den danske skoletradition, hvor man generelt har
fokus på klassen og fællesskabet og i mindre udstrækning
særlig hensyntagen til den enkelte. Undervisningsdifferentiering
har i vid udstrækning primært taget hensyn til børn
med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og
ikke umiddelbart taget udgangspunkt i elevens særlige intelligenspotentiale.
Undervisningsdifferentiering
for de dygtige og særlig dygtige elever er indbefattet
i Evalueringsinstituttets rapport om undervisningsdifferentiering
i Folkeskolen, dec. 2004 (EVA, 2004). Her fremgår, hvordan
undervisningsdifferentiering udmøntes i praksis i den
danske folkeskole, idet der ses på hvilken betydning organisatoriske,
strukturelle og fysiske forhold har for tilrettelæggelsen
af en differentieret undervisning.
Af evalueringsgruppens anbefalinger
fremgår betydningen af, at skolernes ledelse sætter
en systematisk og involverende proces i gang med det formål
at formulere en fælles forståelse af, hvad undervisningsdifferentiering
indebærer på skolen. Ligeledes anbefales, at lærere
og ledelse generelt fremhæver teamsamarbejde som et vigtigt
forum for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning,
og at teamsamarbejdet baseres på større grad af
systematik og skriftlighed i forbindelse med lærernes løbende
iagttagelser af de enkelte elever og behandlingen af disse på
teammøderne.
Ligeledes peger rapporten på
betydningen af elevinddragelse, når det gælder tilrettelæggelsen
af en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs
forudsætninger og potentialer. Lærerne anbefales
at opstille relevante faglige kriterier, som gør formålet
med undervisningen tydelig for eleverne og hjælper dem
til at blive konstruktive medspillere i tilrettelæggelsen
af deres egen læreproces. Det har vist sig, at når
lærerens instruktioner og vurderinger bliver gjort til
omdrejningspunkt for undervisningens aktiviteter, reduceres elevernes
inddragelse og bevidsthed om egen læring.
Et centralt punkt i lærernes
diskussioner om undervisningsdifferentiering er forholdet mellem
den enkelte elev og fællesskabet, idet skolerne generelt
vægter klassens sociale fællesskab højt. Det
er derfor naturligt, at rapporten anbefaler lærerne at
skelne mellem klassen som en ramme for læring og en ramme
for det sociale fællesskab, og at organisationsformen som
følge vælges ud fra formålet med undervisningen.
Vi lægger vægt på
at fremhæve undervisningsdifferentieringens rammer og principper
i Folkeskolen for at give de dygtige børn de ønskede
faglige udfordringer med mulighed for at få dem til at
blomstre og opleve en harmonisk opvækst.
Perspektiver
En af de betydeligste strømpile
med udgangspunkt i projektet har været ønsket om
faglige udfordringer, og i den forbindelse har it været
nævnt flere gange. Kan it udnyttes til at skabe et forum,
hvor denne elevgruppe kan få deres faglige ønsker
udfordret og opfyldt.
Internetskole og portal (et
praktisk forslag til talentpleje i Folkeskolen)
I efteråret 2005
fik vi kontakt med to studerende fra it-Universitetet, Louise
Rothe og Susanne Lund Pedersen, som arbejdede med idéer
for udnyttelse af det virtuelle rum for denne elevgruppe.
|
|
Da der i projektet havde været
en it-interessegruppe, og da der fra flere sider havde været
udtrykt ønske om en it-portal med mulighed for idé-
og erfaringsudveksling blandt lærere og forældre,
og en internetskole for eleverne, hvor de udover at kunne hente
relevant viden kan indtræde i et virtuelt klasselokale
med jævnbyrdige kammerater og udveksle interesser, valgte
man at etablere et samarbejde.
En hjemmeside er under etablering
som en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside og vil
få navnet, www.skoleniskolen.dk
Louise Rothe og Susanne Lund Pedersen's
oplæg til internetskole og portal er som følger:
Det er efterhånden
blevet alment accepteret, at man er nødt til at satse
på talenterne, hvis Danmark fortsat skal kunne konkurrere
på verdensplan. Nye initiativer er på vej indenfor
de videregående uddannelser, men talentplejen kan - og
bør - starte allerede i grundskolen. En målrettet
indsats allerede fra barnets første skoleår, vil
føre barnet langt videre, end hvis en ekstra indsats først
starter i universitetstiden. Mangel på udfordringer i de
tidlige skoleår kan ikke blot bremse udfoldelsen af et
talent. Eleven risikerer endvidere aldrig at få lært
hensigtsmæssige arbejdsvaner for at tilegne sig den påkrævede
viden, og falder derfor helt fra, når dette kræves
på de videregående uddannelser.
Øget fokus på talentpleje
i Folkeskolen vil desuden medføre, at langt flere talenter
vil blive opdaget hvormed den samlede talentmasse i Danmark
vil øges.
Udfordringerne
Vi står over
for en række udfordringer, som it-teknologien kan være
med til at løse:
'Man løber bedre, hvis
man løber med andre'. Dette gælder også
for talentfulde børn. Nogle talentfulde børn ender
med at modarbejde deres potentiale, fordi de ønsker at
være 'normale', dvs. ligesom deres klassekammerater. De
mangler ligesindede at spejle sig i, så de kan se det attraktive
i at yde deres bedste. Det vil derfor være ønskeligt,
hvis den talentfulde elev kan møde ligesindede i undervisningssituationer,
så eleven ikke blot deltager i / modtager udfordrende undervisning,
men også at de modtager den sammen med andre på samme
niveau.
Løsning
Vi foreslår
en to-leddet it-baseret løsning:
En portal med debatfora til oplysning og vidensdeling
En internetklasse til talentfulde og højt begavede elever
til den konkrete undervisning
Portal med debatfora til oplysning og
vidensdeling:
Formålet med portalen
er at udbrede og generere viden om talentfulde børn og
unge via diskussion og erfaringsudveksling. Portalen skal samle
al information ét sted på en overskuelig måde,
samt være et sted, hvor lærere, forældre, kommuner
og andre interesserede kan udveksle erfaringer og få svar
på deres spørgsmål.
Der skal skabes et miljø,
hvor de, der arbejder med talent, får mulighed for at sparre
med hinanden, så erfaringer udnyttes, og der opstår
en positiv synergi på området. Der skal være
oplysning til skoler, således at de kan inkorporere talentpleje
i deres handleplaner, og der skal være vidensdeling blandt
forældre, da deres opbakning og støtte til barnet
er af afgørende karakter.
Det er desuden essentielt, at
der ikke blot informeres om de talentfulde børn
men at der også videregives konkrete handlingsanvisninger
og didaktiske redskaber, som lærerne kan bruge i den differentierede
undervisning af deres talentfulde elever, eksempelvis i form
af curricula.
Portalen bør være
opdelt i en åben og en lukket del. På den åbne
del vil alle interessede kunne få adgang til artikler,
litteraturanmeldelser og alment orienterede information om denne
børnegruppe. Denne del vil henvende sig til forældre
og pårørende til talentfulde børn, lærere,
pædagoger, studerende eller andre med interesse i området.
Den åbne del vil tjene to formål: For det første
vil man her kunne præsentere et overblik over den viden,
der findes nu, om de særligt talentfulde børn. En
viden, der i øjeblikket er meget spredt og svært
tilgændelig for andre end forskere. Dernæst, vil
man kunne diskutere på det tilhørende debatforum,
så der kan opstå dialog mellem de forskellige interessentgrupper
omkring børnene.
Den lukkede del af forum vil
fungere som et udvidet lærerværelse for alle de lærere,
der underviser én eller flere talentfulde elever. Der
er flere grunde til, at et sådant virtuelt lærerværelse
vil være en god idé:
For det første udgør
denne børnegruppe ikke en stor nok procentandel til, at
alle lærere på en skole vil kunne have det store
erfaringsgrundlag at arbejde ud fra. Ofte vil den enkelte lærer
stå alene med problemstillingerne omkring den særligt
talentfulde elev, og selvom sparring fra kolleger, der ikke har
stået med noget lignende før, selvfølgelig
kan bruges, vil det næppe kunne sammenlignes med den sparring,
læreren vil kunne få fra andre lærere, der
sidder med en tilsvarende elev bare et andet sted i landet.
Dertil kommer, at de lærere,
der underviser på skolerne nu, ikke selv har modtaget undervisning
på seminarierne i at håndtere de talentfulde børn.
De er nødt til selv at opfinde og afprøve strategier,
der derefter lægges tilside, når de ikke længere
er relevante for den elev, de blev udviklet. Det er et ærgerligt
vidensspild. I stedet bør strategier og undervisningsmateriale
samles, så lærerne kan udnytte det til gensidig inspiration
og vidensdeling. Det vil ikke blot være tidsbesparende
for lærerne, når de ikke skal genopfinde materiale
for hver ny talentfuld elev, det vil også resultere i bedre
undervisning for eleverne, når læreren ikke skal
starte fra bunden hver gang.
Internetskolen:
Med internetskolen vil
alle talentfulde og højt begavede børn kunne modtage
stimulerende og udfordrende undervisning, samtidig med at de
bliver i deres hjemklasse.
En mindre gruppe talentfulde
elever, på nogenlunde samme niveau og uafhængigt
af geografiske forhold, vil jævnligt indtræde i et
'virtuel' klasselokale og modtage undervisning sammen på
nettet sideløbende med deres 'normale' klasseundervisning
i folkeskolen. I samarbejde med klasselærerne vil speciallæreren
endvidere give børnene dybere opgaver, som supplement
til den almindelige undervisning.
Undervisningen i internetskolen
skal følgelig varetages af en lærer med særlig
stor faglig viden og pædagogisk indsigt på det pågældende
område (evt. en gymnasielærer). At undervisningen
foregår via internettet, har den praktiske betydning, at
det vil være langt lettere at skaffe adgang til kvalificerede
undervisere med den nødvendige, faglige specialviden.
Desuden vil man få en højere grad af ressourceudnyttelse,
når man ikke behøver at kalkulere med tid og udgifter
til transport. De talentfulde elever vil både få
faglige udfordringer uden at 'ramme loftet' samt deltage i et
socialt miljø, der legitimiserer deres særlige måde
at være på, og kan stimulere dem til at række
videre.
Sammensætning af elever
i undervisningsgrupper foregår over lærerportalen.
Lærerne vil få et 'rum', hvor de vil kunne matche
elever, der vil få udbytte af en fælles undervisning.
Anbefalinger
Undervisning af elever
med særlige forudsætning har ikke været et
anerkendt og accepteret begreb i dansk skoletradition, da elevgruppen
ikke har været identificeret som havende særlige
forudsætninger. Således har der heller ikke været
udviklet særlige undervisningsmaterialer for denne elevgruppe.
Udenlandske erfaringer kalkulerer
med, at 2-5% af skolebørnene i en given population menes
at have særlige forudsætninger, afhængigt af
hvilken definition der anvendes. Inden for de seneste år
har man i England ændret forståelse og praksis i
retning af at undervisningsplanlægge for de 15-20% dygtigste
af en årgang.
På baggrund af lovgivningen,
senest Folkeskoleloven 1994, er det muligt at differentiere undervisningen
og udfordre de elever, der har særlige forudsætninger.
Praksis synes imidlertid at vise noget andet.
Vi har brug for en erkendelse
af, at talentfulde børn og børn med særlige
forudsætninger er i skolen, og at de har brug for accept
og udfordringer med deres unikke og individuelle evner, mentalt,
socialt og følelsesmæssigt.
Vi har brug for viden blandt
forældre og lærere om, hvordan vi imødekommer
disse børns behov inden for undervisningssystemet.
Vi har brug for at integrere
en ny og bredere forståelse af IQ konceptet og dets anvendelse
i et pædagogisk perspektiv og et udviklingsperspektiv.
Vi har brug for forskning omkring
de positive og negative aspekter og følgevirkninger for
børn med særlige forudsætninger, især
med dansk kultur og skoletradition in mente.
Vi har brug for forskning i,
hvordan vi praktiserer undervisningsdifferentiering for de 15-20%
bedste i et fleksibelt skolesystem og at følge op på
virkningerne på sådanne tiltag.
Vi har brug for at sætte
fokus på udnyttelse af de muligheder, der ligger i de seneste
års ændringer i Folkeskolen. bl.a. gennem øget
teamsamarbejde, ny evalueringskultur, fleksibel skoleorganisering.
Vi har brug for en fremadrettet
koordinering af initiativer på området, herunder
de erfaringer der gøres gennem Talent Camp initiativerne.
Vi har brug for, at de enkelte
skolers skolebestyrelser, ledelse og lærere indarbejder
en fælles forståelse i skolens kultur og ånd,
hvor en udfordring af skolens talentfulde og dygtigste elever
betragtes som en naturlig del af skolens virke.
Vi har brug for en politisk udmelding
og udarbejdelse af en overordnet politik og strategi, som kommunerne
kan udarbejde lokale principper ud fra. Inspiration kan hentes
fra engelske erfaringer.
Vi har brug for, der arbejdes
mere målrettet med en holdningsændring for undervisning
af elever med særlige forudsætninger, såvel
organisatorisk, som didaktisk pædagogisk.
Vi anbefaler, at man i læreruddannelsen
stifter bekendtskab med identificering og undervisning af børn
med særlige forudsætninger, og at der i lærernes
efteruddannelse sættes ind med undervisningsdifferentiering
for de dygtigste elever. Man kunne tænke sig en uddannelse
til kompetencelærer med den opgave at virke som sparringspartner,
rådgiver og supervisor for kolleger.
Vi anbefaler, at der etableres
lokale lærernetværk med henblik på erfaringsudveksling
vedr. det praktiske arbejde med denne elevgruppe.
Vi anbefaler, at der arbejdes
mere konkret på udnyttelse af de utallige muligheder, der
i dag ligger i it.
Vi anbefaler, at der afsættes
økonomiske midler til administration af internetportal
samt midler til undervisere på internetskolen.
Vi anbefaler, at der satses på
lokale mentorer i som uden for skolens dagligdag, men med fodfæste
i lokalmiljøet fra uddannelsesinstitutioner til erhvervslivet.
Why let them walk when they
can fly?
Illustration fra bogen
om
Jonathan Livingstone Havmåge
Kongens Lyngby, Marts 2006
|
