Psykolog, cand. pæd. psych. Ole Kyed


Artikler, bøger, publikationer, o.s.v.

Projekt elever med særlige forudsætninger
Lyngby-Taarbæk

Uddrag fra den afsluttende rapport

Resumé

Projektet: Skolens mode med elever med særlige forudsætninger sætter fokus på et af skolens kontroversielle og uopdyrkede områder, - udfordring af elever med stort indlærings- og talentpotentiale. Projektet er banebrydende i Danmark inden for et i de seneste årtier tabubelagt område. Folkeskolens kultur har traditionelt været gearet til at tage hånd om den store brede gruppe elever og de ressource
svage.

I den 4-årige periode projektet har eksisteret er der bl.a. med udgangspunkt i OECD under-søgelser over danske skoleelevers faglige kompetence, og med initiativer fra den danske regering, rettet øget opmærksomhed generelt på børnenes faglige udbytte af skolegangen og mere specielt på talentudvikling af de ressourcestærke.

Hvor det tidligere var nørdet og ikke 'in' at være klog og dygtig, tillægges ordene i dag andre mere positivt ladede medbetydninger.

Forsknings-udviklingsprojektet har bevaret sin oprindelige udformning med et bredt perspektiv og med øjenåbnerkarakter, selv om de søgte økonomiske midler til forskningsdelen ikke er blevet bevilget.

Projektets formål:

1. at få en bedre forståelse af situationen for børn med særlige forudsætrninger i Folkeskolen
2. at udvikle metoder til at udvikle skolens muligheder for at rumme børn med særlige forudsætninger. Metoderne skal virke i barnets og skolens hverdag
3. at få en bedre forståelse for, hvad det indebærer som forældre at have et barn med særlige forudsætninger

samt at pege på udviklingsmuligheder. Projektets formål uddybes i en række forskningsspørgsmål, der omtales i rapportens kapitel 1.

Med udgangspunkt i en forstadskommune nord for København, Lyngby-Taarbæk, har projektet fulgt de indstillede børn gennem årlige screeninger og samtaler med børn, forældre og lærere. Lærerne har i samarbejde med den pædagogisk konsulent tilknyttet projektet udarbejdet en profil baseret på screeningsdata, og beskrivelser af børnenes faglige, sociale og følelsesmæssige funktion i som uden for skolen. Herudfra er der målsat, evalueret og tilrettelagt undervisning.

Folkeskolen befinder sig i en omstillingsperiode med mange krav om ændringer i retning af en mere rummelig og fleksibel skole, med klare mål for undervisningen og et højt fagligt niveau, samt indførelse af evalueringskultur.

Selv om lærere er åbne og indstillede på at undervisningsdifferentiere for de dygtigste elever, savner de politisk, administrativ og konkret opbakning udmøntet i faglige efteruddannelseskurser vedr. identificering og undervisningsmetoder, samt udvikling af materialer. Lærerne har brug for lokale netværk og sparringspartnere i kommunen og på skolen.

Børnene giver udtryk for, at de ønsker faglige udfordringer og gerne vil arbejde med svære opgaver og faglig fordybelse. En del vil gerne arbejde sammen med andre jævnbyrdige, der kan udfordre dem. Eleverne værdsætter lærernes opmærksomhed ved de individuelle lærer/elev, og at de bliver medinddraget i planlægning, målfastsættelse og løbende evaluering. Børnene ønsker at være en naturlig og accepteret del af klassens fællesskab, og gerne med accept for deres særlige interesser.

Forældrene er opmærksomme på børnenes almene trivsel og er bekymrede for børnene, når de fortæller, de keder sig i skolen. Ikke mindst når de mistrives og udviser uhensigtsmæssig adfærd går bekymringerne på, at det kan have en uheldig afsmitning på børnenes arbejdsholdning og vaner. Et tæt skole/hjem samarbejde baseret på klare informationer og tydelige forventninger skal kunne ses omsat i konkrete tiltag og præstationer hos børnene.

Det er bemærkelsesværdigt på grundlag af elev/lærer/forældrebeskrivelserne, at der ud af den samlede børnegruppe i projektet er en forholdsvis stor procentdel af børnene, der "mistrives", idet næsten halvdelen af børnene har flere eller langt flere vanskeligheder end hvad der er almindeligt for en dansk børnegruppe på samme alder.

På grundlag af erfaringer indhøstet i projektforløbet og via udenlandske erfaringer giver det mere mening at undervisningsdifferentiere for en bredere gruppe på 10-20% af de dygtigste i en klasse/årgang end et separat individuelt tilrettelagt forløb. Nogle af eleverne har haft glæde af at kunne fordybe sig med jævnbyrdige i interessegrupper uden for skoletiden.

Projektet giver eksempler på, at det at springe en klasse op for enkelte elever kan være en god løsning, idet det viser sig at eleven ikke blot fagligt får større udbytte, men også socialt kommer til at trives bedre og personlighedsmæssigt modnes. Ligeledes gives eksempler, hvordan man i skolens dagligdag kan organisere en undervisning, f.eks. via interessegrupper, niveaudeling m.v.

Rapporten omtaler et begrænset internationalt litteraturstudie, ligesom der er en kort beskrivelse af andre danske initiativer på området. Antallet af initiativer i Danmark er stigende i takt med den stigende interesse for problemstillingen.

I kapitlet om perspektivering og anbefalinger peges der på mulige og fremadrettede tiltag i den danske folkeskole, herunder udnyttelse af it i form af et debatforum for lærere og forældre og en internetskole for børnene.

Diskussion og perspektivering

Data fra Lyngby-Taarbæk projektet er baseret på et relativt begrænset elevmateriale, men har givet strømpile, der peger i retning af:

At lærere har brug en bredere viden om, hvordan de spotter og identificerer elever med særlige forudsætninger.

At skoleledelse og lærere har brug for specifik viden om, hvordan de organiserer og planlægger undervisningen for elever med særlige forudsætninger.

At lærere prioriterer tid til den enkelte elev og lærer/elev samtaler.

At elevernes aktive medinddragelse i planlægning og evaluering af deres undervisning er central for deres udbytte af undervisningen.

At skole/hjem samarbejdet er højt prioriteret og med et højt informationsniveau.

At forældreopbakning og -støtte er væsentlig.

At lærere og forældre har forståelse for, hvad det betyder for en elev at have særlige forudsætninger og måske opleve sig anderledes, da dette er af afgørende betydning for kammeraternes opfattelse og accept.

At mange elever har følt sig lettede ved at være blevet identificeret og få deres behov imødekommet, selv om nogle i begyndelsen var bekymrede.

At eleverne ønsker at blive fagligt udfordret mere.

At forældrene har en positiv holdning, men meget ofte er utålmodige og ønsker hurtige resultater.

Vi mangler systematisk dokumentation vedr. undervisningsforløb og af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. I et nyt forskningsprojekt må der tages højde for denne problemstilling. Vi har data via screeninger af de enkelte elever. Profilskemaerne er bredt formuleret, så de kan danne udgangspunkt for handleplan og ­forløb, men har ikke en detaljeringsgrad, som gør det muligt at koble mellem screeningsresultater og undervisningsmæssige tiltag.

Erfaringen viser, at når man søsætter et projekt, som er banebrydende, så ville det være en god idé at starte mindre bredt og ambitiøst og mere afgrænset og målrettet. Vi tog udgangspunkt i et helt skolevæsen. Det ville have været hensigtsmæssigt at samle kræfterne om få skoler og klasser. Et ændret projektdesign, hvor vi ikke i samme grad har måttet satse på frivillige assistenter, kunne have gjort projektet mere sammenhængende og overskueligt. I dag ville vi lægge vægten i udviklingsdelen ved at understøtte aktørerne (lærer og elev) i udviklingen af undervisningsformen, materialer og metodeudviklingen inden for de forskellige fagområder.

Det har vist sig vanskeligt for de enkelte projektlærere at få kollegial opbakning og forståelse, da der måske kun var en enkelt projektelev på skolen. Det har ligeledes været vanskeligt f.eks. at danne hold med jævnbyrdige inden for såvel klasse som fag. Eksempelvis vil et enkelt fag for afgrænsede årgange gøre det lettere at organisere og styre med mulighed for faglig sparring til lærerne i deres nærmiljø, jf. matematikprojektet i Århus. (Mogensen, A, 2004).

Da der ikke findes konkret undervisningsmateriale på dansk, henviste vi til engelsk litteratur til inspiration for lærerne. Dette fik ikke den store afsmitning på den daglige praksis, da lærernes forberedelsestid blev prioriteret til mange andre presserende gøremål. Det krævede stort engagement og frivillig indsats at fordybe sig i den udenlandske litteratur.

I de tilfælde, hvor skoleledelsen har vist en særlig interesse i projektet, har der vist sig mulighed for at organisere sig alternativt. Eksempelvis har en lærer fået mulighed for at undervise interessegruppen i matematik 2 timer ugentlig. Tilsvarende har det vist sig positivt, at en lærer har fået mulighed for at kunne tage individuelle samtaler med projekteleverne på skolen, ligesom der er blevet eksperimenteret med at undervise 2-3 elever sammen i projektforløb på tværs af årgange.

Udover at projektlærerne fik tildelt et begrænset antal timer (10 timer årligt) til deltagelse i projektmøder omkring planlægning og evaluering af undervisningen og udvikling af elevprofiler, så skal mange læreres holdning forstås på baggrund af den danske skoletradition, hvor man generelt har fokus på klassen og fællesskabet og i mindre udstrækning særlig hensyntagen til den enkelte. Undervisningsdifferentiering har i vid udstrækning primært taget hensyn til børn med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og ikke umiddelbart taget udgangspunkt i elevens særlige intelligenspotentiale.

Undervisningsdifferentiering for de dygtige og særlig dygtige elever er indbefattet i Evalueringsinstituttets rapport om undervisningsdifferentiering i Folkeskolen, dec. 2004 (EVA, 2004). Her fremgår, hvordan undervisningsdifferentiering udmøntes i praksis i den danske folkeskole, idet der ses på hvilken betydning organisatoriske, strukturelle og fysiske forhold har for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning.

Af evalueringsgruppens anbefalinger fremgår betydningen af, at skolernes ledelse sætter en systematisk og involverende proces i gang med det formål at formulere en fælles forståelse af, hvad undervisningsdifferentiering indebærer på skolen. Ligeledes anbefales, at lærere og ledelse generelt fremhæver teamsamarbejde som et vigtigt forum for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning, og at teamsamarbejdet baseres på større grad af systematik og skriftlighed i forbindelse med lærernes løbende iagttagelser af de enkelte elever og behandlingen af disse på teammøderne.

Ligeledes peger rapporten på betydningen af elevinddragelse, når det gælder tilrettelæggelsen af en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og potentialer. Lærerne anbefales at opstille relevante faglige kriterier, som gør formålet med undervisningen tydelig for eleverne og hjælper dem til at blive konstruktive medspillere i tilrettelæggelsen af deres egen læreproces. Det har vist sig, at når lærerens instruktioner og vurderinger bliver gjort til omdrejningspunkt for undervisningens aktiviteter, reduceres elevernes inddragelse og bevidsthed om egen læring.

Et centralt punkt i lærernes diskussioner om undervisningsdifferentiering er forholdet mellem den enkelte elev og fællesskabet, idet skolerne generelt vægter klassens sociale fællesskab højt. Det er derfor naturligt, at rapporten anbefaler lærerne at skelne mellem klassen som en ramme for læring og en ramme for det sociale fællesskab, og at organisationsformen som følge vælges ud fra formålet med undervisningen.

Vi lægger vægt på at fremhæve undervisningsdifferentieringens rammer og principper i Folkeskolen for at give de dygtige børn de ønskede faglige udfordringer med mulighed for at få dem til at blomstre og opleve en harmonisk opvækst.

Perspektiver

En af de betydeligste strømpile med udgangspunkt i projektet har været ønsket om faglige udfordringer, og i den forbindelse har it været nævnt flere gange. Kan it udnyttes til at skabe et forum, hvor denne elevgruppe kan få deres faglige ønsker udfordret og opfyldt.

Internetskole og portal (et praktisk forslag til talentpleje i Folkeskolen)
I efteråret 2005 fik vi kontakt med to studerende fra it-Universitetet, Louise Rothe og Susanne Lund Pedersen, som arbejdede med idéer for udnyttelse af det virtuelle rum for denne elevgruppe.

 

Da der i projektet havde været en it-interessegruppe, og da der fra flere sider havde været udtrykt ønske om en it-portal med mulighed for idé- og erfaringsudveksling blandt lærere og forældre, og en internetskole for eleverne, hvor de udover at kunne hente relevant viden kan indtræde i et virtuelt klasselokale med jævnbyrdige kammerater og udveksle interesser, valgte man at etablere et samarbejde.

En hjemmeside er under etablering som en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside og vil få navnet, www.skoleniskolen.dk

Louise Rothe og Susanne Lund Pedersen's oplæg til internetskole og portal er som følger:
Det er efterhånden blevet alment accepteret, at man er nødt til at satse på talenterne, hvis Danmark fortsat skal kunne konkurrere på verdensplan. Nye initiativer er på vej indenfor de videregående uddannelser, men talentplejen kan - og bør - starte allerede i grundskolen. En målrettet indsats allerede fra barnets første skoleår, vil føre barnet langt videre, end hvis en ekstra indsats først starter i universitetstiden. Mangel på udfordringer i de tidlige skoleår kan ikke blot bremse udfoldelsen af et talent. Eleven risikerer endvidere aldrig at få lært hensigtsmæssige arbejdsvaner for at tilegne sig den påkrævede viden, og falder derfor helt fra, når dette kræves på de videregående uddannelser.

Øget fokus på talentpleje i Folkeskolen vil desuden medføre, at langt flere talenter vil blive opdaget ­ hvormed den samlede talentmasse i Danmark vil øges.

Udfordringerne
Vi står over for en række udfordringer, som it-teknologien kan være med til at løse:

'Man løber bedre, hvis man løber med andre'. Dette gælder også for talentfulde børn. Nogle talentfulde børn ender med at modarbejde deres potentiale, fordi de ønsker at være 'normale', dvs. ligesom deres klassekammerater. De mangler ligesindede at spejle sig i, så de kan se det attraktive i at yde deres bedste. Det vil derfor være ønskeligt, hvis den talentfulde elev kan møde ligesindede i undervisningssituationer, så eleven ikke blot deltager i / modtager udfordrende undervisning, men også at de modtager den sammen med andre på samme niveau.

Løsning
Vi foreslår en to-leddet it-baseret løsning:
En portal med debatfora til oplysning og vidensdeling
En internetklasse til talentfulde og højt begavede elever til den konkrete undervisning

Portal med debatfora til oplysning og vidensdeling:
Formålet med portalen er at udbrede og generere viden om talentfulde børn og unge via diskussion og erfaringsudveksling. Portalen skal samle al information ét sted på en overskuelig måde, samt være et sted, hvor lærere, forældre, kommuner og andre interesserede kan udveksle erfaringer og få svar på deres spørgsmål.

Der skal skabes et miljø, hvor de, der arbejder med talent, får mulighed for at sparre med hinanden, så erfaringer udnyttes, og der opstår en positiv synergi på området. Der skal være oplysning til skoler, således at de kan inkorporere talentpleje i deres handleplaner, og der skal være vidensdeling blandt forældre, da deres opbakning og støtte til barnet er af afgørende karakter.

Det er desuden essentielt, at der ikke blot informeres om de talentfulde børn ­ men at der også videregives konkrete handlingsanvisninger og didaktiske redskaber, som lærerne kan bruge i den differentierede undervisning af deres talentfulde elever, eksempelvis i form af curricula.

Portalen bør være opdelt i en åben og en lukket del. På den åbne del vil alle interessede kunne få adgang til artikler, litteraturanmeldelser og alment orienterede information om denne børnegruppe. Denne del vil henvende sig til forældre og pårørende til talentfulde børn, lærere, pædagoger, studerende eller andre med interesse i området. Den åbne del vil tjene to formål: For det første vil man her kunne præsentere et overblik over den viden, der findes nu, om de særligt talentfulde børn. En viden, der i øjeblikket er meget spredt og svært tilgændelig for andre end forskere. Dernæst, vil man kunne diskutere på det tilhørende debatforum, så der kan opstå dialog mellem de forskellige interessentgrupper omkring børnene.

Den lukkede del af forum vil fungere som et udvidet lærerværelse for alle de lærere, der underviser én eller flere talentfulde elever. Der er flere grunde til, at et sådant virtuelt lærerværelse vil være en god idé:

For det første udgør denne børnegruppe ikke en stor nok procentandel til, at alle lærere på en skole vil kunne have det store erfaringsgrundlag at arbejde ud fra. Ofte vil den enkelte lærer stå alene med problemstillingerne omkring den særligt talentfulde elev, og selvom sparring fra kolleger, der ikke har stået med noget lignende før, selvfølgelig kan bruges, vil det næppe kunne sammenlignes med den sparring, læreren vil kunne få fra andre lærere, der sidder med en tilsvarende elev bare et andet sted i landet.

Dertil kommer, at de lærere, der underviser på skolerne nu, ikke selv har modtaget undervisning på seminarierne i at håndtere de talentfulde børn. De er nødt til selv at opfinde og afprøve strategier, der derefter lægges tilside, når de ikke længere er relevante for den elev, de blev udviklet. Det er et ærgerligt vidensspild. I stedet bør strategier og undervisningsmateriale samles, så lærerne kan udnytte det til gensidig inspiration og vidensdeling. Det vil ikke blot være tidsbesparende for lærerne, når de ikke skal genopfinde materiale for hver ny talentfuld elev, det vil også resultere i bedre undervisning for eleverne, når læreren ikke skal starte fra bunden hver gang.

Internetskolen:
Med internetskolen vil alle talentfulde og højt begavede børn kunne modtage stimulerende og udfordrende undervisning, samtidig med at de bliver i deres hjemklasse.

En mindre gruppe talentfulde elever, på nogenlunde samme niveau og uafhængigt af geografiske forhold, vil jævnligt indtræde i et 'virtuel' klasselokale og modtage undervisning sammen på nettet sideløbende med deres 'normale' klasseundervisning i folkeskolen. I samarbejde med klasselærerne vil speciallæreren endvidere give børnene dybere opgaver, som supplement til den almindelige undervisning.

Undervisningen i internetskolen skal følgelig varetages af en lærer med særlig stor faglig viden og pædagogisk indsigt på det pågældende område (evt. en gymnasielærer). At undervisningen foregår via internettet, har den praktiske betydning, at det vil være langt lettere at skaffe adgang til kvalificerede undervisere med den nødvendige, faglige specialviden. Desuden vil man få en højere grad af ressourceudnyttelse, når man ikke behøver at kalkulere med tid og udgifter til transport. De talentfulde elever vil både få faglige udfordringer uden at 'ramme loftet' samt deltage i et socialt miljø, der legitimiserer deres særlige måde at være på, og kan stimulere dem til at række videre.

Sammensætning af elever i undervisningsgrupper foregår over lærerportalen. Lærerne vil få et 'rum', hvor de vil kunne matche elever, der vil få udbytte af en fælles undervisning.

Anbefalinger
Undervisning af elever med særlige forudsætning har ikke været et anerkendt og accepteret begreb i dansk skoletradition, da elevgruppen ikke har været identificeret som havende særlige forudsætninger. Således har der heller ikke været udviklet særlige undervisningsmaterialer for denne elevgruppe.

Udenlandske erfaringer kalkulerer med, at 2-5% af skolebørnene i en given population menes at have særlige forudsætninger, afhængigt af hvilken definition der anvendes. Inden for de seneste år har man i England ændret forståelse og praksis i retning af at undervisningsplanlægge for de 15-20% dygtigste af en årgang.

På baggrund af lovgivningen, senest Folkeskoleloven 1994, er det muligt at differentiere undervisningen og udfordre de elever, der har særlige forudsætninger. Praksis synes imidlertid at vise noget andet.

Vi har brug for en erkendelse af, at talentfulde børn og børn med særlige forudsætninger er i skolen, og at de har brug for accept og udfordringer med deres unikke og individuelle evner, mentalt, socialt og følelsesmæssigt.

Vi har brug for viden blandt forældre og lærere om, hvordan vi imødekommer disse børns behov inden for undervisningssystemet.

Vi har brug for at integrere en ny og bredere forståelse af IQ konceptet og dets anvendelse i et pædagogisk perspektiv og et udviklingsperspektiv.

Vi har brug for forskning omkring de positive og negative aspekter og følgevirkninger for børn med særlige forudsætninger, især med dansk kultur og skoletradition in mente.

Vi har brug for forskning i, hvordan vi praktiserer undervisningsdifferentiering for de 15-20% bedste i et fleksibelt skolesystem og at følge op på virkningerne på sådanne tiltag.

Vi har brug for at sætte fokus på udnyttelse af de muligheder, der ligger i de seneste års ændringer i Folkeskolen. bl.a. gennem øget teamsamarbejde, ny evalueringskultur, fleksibel skoleorganisering.

Vi har brug for en fremadrettet koordinering af initiativer på området, herunder de erfaringer der gøres gennem Talent Camp initiativerne.

Vi har brug for, at de enkelte skolers skolebestyrelser, ledelse og lærere indarbejder en fælles forståelse i skolens kultur og ånd, hvor en udfordring af skolens talentfulde og dygtigste elever betragtes som en naturlig del af skolens virke.

Vi har brug for en politisk udmelding og udarbejdelse af en overordnet politik og strategi, som kommunerne kan udarbejde lokale principper ud fra. Inspiration kan hentes fra engelske erfaringer.

Vi har brug for, der arbejdes mere målrettet med en holdningsændring for undervisning af elever med særlige forudsætninger, såvel organisatorisk, som didaktisk pædagogisk.

Vi anbefaler, at man i læreruddannelsen stifter bekendtskab med identificering og undervisning af børn med særlige forudsætninger, og at der i lærernes efteruddannelse sættes ind med undervisningsdifferentiering for de dygtigste elever. Man kunne tænke sig en uddannelse til kompetencelærer med den opgave at virke som sparringspartner, rådgiver og supervisor for kolleger.

Vi anbefaler, at der etableres lokale lærernetværk med henblik på erfaringsudveksling vedr. det praktiske arbejde med denne elevgruppe.

Vi anbefaler, at der arbejdes mere konkret på udnyttelse af de utallige muligheder, der i dag ligger i it.

Vi anbefaler, at der afsættes økonomiske midler til administration af internetportal samt midler til undervisere på internetskolen.

Vi anbefaler, at der satses på lokale mentorer i som uden for skolens dagligdag, men med fodfæste i lokalmiljøet fra uddannelsesinstitutioner til erhvervslivet.

Why let them walk when they can fly?

Illustration fra bogen om
Jonathan Livingstone Havmåge

 

Kongens Lyngby, Marts 2006

Til toppen

Psykolog, cand. pæd. psych. Ole Kyed Caroline Amalievej 18 - DK-2800 Kgs. Lyngby - tlf. +45 45 88 18 00 - e-mail: info@olekyed.dk Telefonisk henvendelse kun i særlige tilfælde. Skriv en e-mail, og I vil blive kontaktet.

Psykolog, cand. pæd. psych. Ole Kyed


Caroline Amalievej 18 - DK-2800 Kgs. Lyngby - tlf. +45 45 88 18 00 - e-mail: info@olekyed.dk
Telefonisk henvendelse kun i særlige tilfælde. Skriv en e-mail, og I vil blive kontaktet.